Her er følgende kampreferater for vores forskellige holdkampe spillet i sæsonen:
Hold: Danmarks serien (1. holdet), dato: 16/11/2010. Modstander: Team Fyn (ude)
Der var ikke lang tid til at restituere efter den sidste holdkamp mod Kolding, for så skulle BK igen afsted og denne gang gik turen til Nr. Broby Hallen og Team Fyn. Vi vidste på forhånd at det ville blive meget svært at hive point med hjem denne tirsdag aften. Vi lagde godt ud med succes 1MD fra sidst Katrine og Christoffer der vandt i 2 klare sæt, stort tillykke. Bo og Julie taber desværre en tæt 2MD. Lise kan ikke holde koncentrationen til sidst og taber i 2 sætte sæt. Louise Tidemann holder derimod koncentrationen i tredje sæt efter en katastrofal start på andet sæt, og vinder 3 sæt stort og overbevisnende. Mark formår at hive en sejr i 1HS mod Mathias, flot, lang og hård kamp, hvor Mark i slutningen af tredje sæt vrikker om på sin ankel, der gør at han desværre bliver nødt til bare at 'stå' i double og Team Fyn vinder 1HD på WO. Lars mister koncentrationen ved 20-16 i første sæt, og smider sættet og desværre også kampen mod Karl-Jørgen. Heldigvis vinder Mindrup solidt og Kenneth Jørgensen hiver også en sejr trods den langsomme start. I damedoublerne tager vi en hver, desværre havde Louise og Lise svært ved at afgøre bolden. Katrine og Julie spiller sig op gennem kampen og får vendt et dårligt første sæt til to gode sæt og tager en sejr der. Stilling var nu 6-4 til BK inden herredoublerne og vi havde dermed sikret os et enkelt point. Det ville dog havde været rart at kunne få et mere, men med WO til Team Fyn i 1HD og Mindrup og Lars der ikke rigtigt rammer dagen samt Christoffer og Bo der desværre taber en tæt 2 sætter, så må BK se sig besejret 7-6 til et af topholdene i puljen. Et meget godkendt resultat hvor Katrine blev dagens spiller.
Hold: DGI A-Herre (4. holdet), dato 7/11/2010. Modstander: Korup
Der var lagt op til et lokalbrag mod Korup, og den første kamp ud af 3 i bunkeren denne søndag middag. Vores hold bestod af Jonas, Ulrik, Klaus samt Mikkel. Et ret slagkraftigt hold der dog mødte et Korup hold der bl.a. stillede med den rutinerede Mads Hartwig. Vores spillere kunne ikke helt følge med i doublerne hvor vi desværre tabte alle 4. I singlerne var det derimod en anden sag. Vi snuppede to sejre fra Klaus og Mikkel i hhv. 3. og 4. HS. Desværre tabte Jonas en meget tæt 1. HS. Så resultatet for denne kamp var, desværre, et nederlag på 2-6 på trods af en god indsats fra alle mand!
Hold: Serie 3 (3. holdet), dato: 7/11/2010. Modstander: DHBK 3
Endnu et lokalopgør mod en anden klub fra Odense, nemlig Dalum Hjallese Badmintonklub. Holdet bestod af Didde, Mette, Mikkel, Anders G, Ulrik og Brian. Et solidt hold der ikke har fået den bedste start på turneringen med 2 knebne nederlag til hhv. Fjordager/Rising og Nr. Lyndelse 2. Så idag skulle det være hvor stimen af nederlag blev brudt! Vi lagde også godt fra med sejr i DS til Mette, 2. HS og 3. HS til Ulrik og Brian. Didde og Mikkel måtte se sig besejret i en mix. Desværre kunne Anders Gertov heller ikke holde dampen oppe i 1. HS. Doublerne sad vi godt på. Vinder DD, 1. HD., desværre må vi se os besejret i 2. HD hvor Brian og Mikkel aldrig rigtigt kom igang. Alt i alt fik vi vendt nederlagene fra de foregående runder til en sejr på 5-3, så det må siges at være meget flot at holdet formåede at vinde! Tillykke med sejren og de tilhørende point!
Hold: Danmarks serien (1. holdet), dato: 7/11/2010. Modstander: Kolding
Sidste sæson var BK77 på besøg i Kolding og led et ærgeligt nederlag på 8-5, så i år måtte Kolding komme til Odense hvor BK ville forsøge at tage revanche. Dette var dog uden Mark i første HS, da han var på La Santa. Kampen startede godt ud, med 1MD desværre ikke rigtigt var med i første sæt, men kom meget stærkt igen og vandt de to næste - rigtigt flot af Katrine og Christoffer da Koldings første mix tager mange sejre - det tegner godt for fremtiden. 2MD var ikke helt skarpe da det spidsede til og tabte desværre i 2 sæt, selvom andet sæt var tæt. Lise P i 1DS lagde godt fra start, men formåede ikke at holde niveauet mod Kira der, igen, var stærkt spillende. Louise tog en pligtsejr i 2DS hvor spillet har fungeret indtil nu. I herresinglerne delte BK og Kolding. BK tog første og tredje, Kolding anden og fjerde. Lars spillede en god, solid kamp mod Alexander, Mindrup havde ikke spillet i lang tid og tabte desværre i to tætte sæt, Kenneth Jørgensen hev en god skalp hjem mod Karsten Schultz og Kian måtte se sig besejret i 4HS. I DD taber vi begge kampe, dog i 3 sæt, så vi kunne med lidt held og dygtighed vundet dem. I herredoublerne taber vi første og tredje, men Christoffer og Kenneth J vinder deres anden i tre sæt. Vi må nok erkende at vores herredoubler ikke rigtigt har ramt tidligere nivbeau endnu og der er plads til forbedring. Desværre ender det med at BK taber, igen 8-5 til Kolding efter en tæt kamp i Bunkeren - tak for opbakningen fra de fremmødte. Christoffer blev dagens spiller og skal have kage med næste gang...


